Jeg ved ikke helt, hvad det er, som gør, at folk er glade for den her engelske country style, som de kan lide at indrette deres hjem efter. Måske er det en forvirret idé om den romantiske, sydengelske natur briternes traditioner med five o’clock tea og sandwichs og storblomstrede duge på runde borde?
Emaljeskilte
De har alle sammen nogle emaljeskilte
hængende rundt omkring i deres bolig: Som regel har de ét med en hund og
et citat: ”Et hjem uden en hund er blot et hus” eller noget i den stil.
Romantisk idé om, at man går tur med sin hund i naturen? Sikkert. Og så vil jeg
slet ikke nævne, at de også har hjemmehæklede bedstemortæpper liggende på deres
sofaer. Og helt sikkert, så står der mindst et par slidte ridestøvler i
bryggerset.
Jamen, hvad er det for noget? Er det en måde at fortælle omverdenen, på at de
er klassebevidste? Ved de, hvad det er? Jeg mener her i landet er vi jo alle
sammen mere eller mindre middelklasse. Vi er ikke så bevidste om det, sådan som
briterne eller svenskerne er. Mener jeg.
Måske er det bare det
romantiske udtryk, man gerne vil bygge ind i sin bolig. Fordi vi savner
romantik og idyl i vores hverdag? Vi stresser jo rundt, har altid kalenderen
fremme for at tjekke af, når vi har nået det, vi skulle, inden vi skal videre
til næste punkt.
Hvis det er grunden til, at den engelske country style er så populær, så kan
jeg egentlig godt forstå det. Vi har brug for at kunne sige fra over for
presset udefra. Hvis vi så gør det ved at indrette os romantisk, så er det vel
i orden. Hvis vi kan lide det.
Alt med måde
Men det kan blive for
meget. Nu fx igen det her med de der metalskilte,
som mange har hængende i deres hjem. De kan være overromantiske, med kæmpe,
farvestrålende blomsterbuketter. Det ligner dårligt placerede, barokke
malerier, der er overført til romantisk små skilte.
Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at de, som indretter sig på den måde,
også sidder i en gyngestol og broderer. Det tvivler jeg på, at de har tid til.
Jeg er heller ikke sikker på, at de når at få passet deres have, så den faktisk
ligner en engelsk have. Dem findes der jo nogle stykker af – og de er rigtigt
flotte. Men de kræver også tid. Meget tid. Og viden om, hvordan man beskærer
planterne – og hvornår man skal beskære eller pode dem.
Jeg har ikke set så mange bøger om gartneri i den type hjem, så jeg tænker, at
tiden til at fordybe sig i, hvordan man laver et flot staudebed, ikke er der.
Måske er det kærligheden til krimiromaner og især Agatha Christie, som udløser den romantiske indretning. Hun er da også en kær kvinde, hende der Miss Marple. Og hun er skarp på trods af den lidt uskyldigt enfoldige fremtoning, hun har i filmene, jeg har set. Er det en drøm om et liv som detektiv, eller er det bare et modefænomen, som gør, at English country style er in?
Nå – jeg er nu alligevel faldet for mulighederne selv hos https://www.nicewall.dk/