Vild med heste

Hvad skal vi give Henriette i konfirmationsgave, spurgte min kone henkastet en aften i sidste uge. Henriette er min kones niece, og hun har gennem flere år været en temmelig hyppig gæst hos os, fordi hun gerne påtager sig rollen som babysitter for vores to små børn på fem og tre år.

Selvfølgelig har vi betalt Henriette for babysitningen, men hun er faktisk er noget usædvanlig babysitter, for hvis der er noget praktisk husarbejde, hun kan finde på, når børnene er faldet i søvn, så udfører hun det. For eksempel har vi mange gange oplevet at komme hjem til en tømt opvaskemaskine og alt det rene service stillet på plads, og det er jo lækkert.

Derfor kan der heller ikke være tvivl om, at Henriette skal have en god gave til konfirmationen om knap et par måneder, og min kone har allerede clearet hendes ønskeseddel af med Henriettes forældre, så vi ikke kommer til at give hende det samme.

Henriette er vild med heste, og hun fik for godt et år siden sin egen hest, som er opstaldet på rideskolen lidt udenfor byen. Hendes ønskeseddel bærer i høj grad også præg af denne hobby, for hun ønsker sig en masse forskelligt udstyr til hest, fordi hun købte noget brugt udstyr sammen med hesten, og det er nok ved at være temmelig slidt.

Både min kone og jeg er nok klar over, at den slags udstyr ikke ligefrem er billigt, men som nævnt vil vi godt ofre noget på en rigtig god gave til Henriette, som hun virkelig ønsker sig. Og øverst på ønskesedlen har hun skrevet dressursadel, og sådan en får hun ikke af sine forældre.

Så det er da oplagt for os at give hende sådan en, selv om vi da godt på forhånd vidste, at en sadel til en hest ikke ligefrem er nogen billig gave. Ikke desto mindre blev jeg godt nok noget overrasket, da jeg søgte efter sadler på nettet. På Henriettes ønskeseddel havde hun understreget, at det skulle være en bomløs sadel, og dem kunne jeg da også sagtens finde et pænt udvalg af, men det overraskede mig, at vi skulle regne med en udgift på op mod 15.000 kroner for en ordentlig sadel.

Vi drøftede det ret grundigt, for vi vil begge to gerne opfylde hendes primære ønske, som vi synes, hun har gjort sig fortjent til. Og det er jo ikke bare gjort med selve sadlen, for der skal jo også være et sadelunderlag for at beskytte hestens ryg. Men sådan et havde hun også som et specifikt ønske på sin liste, så vi har valgt at håbe på, at andre giver hendes sådan et underlag.

Min kone har generøst overladt mig opgaven med at finde en bomløs dressur sadel til Henriettes konfirmation, og vi har aftalt, at hun skal have en ny sadel, så jeg skal have den store tegnebog frem, men jeg under bestemt Henriette den gave, som hun nok ikke forventer at få. Så vi er meget spændte på hendes reaktion.