Mænd er ikke bare mænd

Ude på det vestlige overdrev – derude, hvor der lugter af Vesterhav og lussinger i luften til fredagsbal i forsamlingshuset – bor Lars Emil, der er en ung mand, som har taget et modigt valg. Faktisk har han taget flere. Det første modige valg var at flytte ud på landet i Vestjylland, for Lars Emil er født på stenbroen, taler rendestenskøbenhavnsk og er vokset op med en klidmoster som mor, cafe latte til madpakken og alt det der. Og så er der godt nok langt til Vestjylland – både geografisk og mentalt.

Det andet modige valg: Lars Emil bærer smykker! Nu er der ikke noget odiøst i smykker til mænd, men når man er kjøwenhavner, taler møj kjøwenhavnsk, sætter håret hver morgen, bærer smykker OG slår sig ned i Vestjylland, er der lagt op til problemer.

Tøsedreng eller mere modig end de fleste?

Nogle af de gjæve landmænd derude, hvor vinden har bøjet både træer, buske og de fleste mennesker eftertrykkeligt, mente nok, at Lars Emil måtte have enten en skrue løs eller være bøsse (for mange af dem er det én og samme ting). Så da Lars Emil mødte op nede på havnen en lørdag formiddag for at hænge ud og drikke en håndbajer med de lokale, var der lagt op til krise.

Et par af fiskerne og et par landbrugsmedhjælpere gik lige til makronerne og lovede Lars Emil tæsk. Det skulle de ikke have gjort. Faktisk var det så dum en ide, at de fortrød den i uger efter, de fik den.

Sagen er nemlig, at Lars Emil muligvis taler meget affekteret og ser lidt fimset ud, men han er også en af Europas bedste til Kung Fu.

En øm sag på havnen

Den korte version af historien er, at Lars Emil tog udfordringen i stiv arm. Han sagde til dem, at han ville ønske, de lod være med at tæske ham, for han ville nødig gøre dem fortræd. Det fik dem selvfølgelig til at gå lige i flæsket på ham, og så gik det ellers stærkt.

I løbet af 30 sekunder var tre af de fire kamphaner uskadeliggjorte – den sidste skulle ikke nyde noget og løb fra stedet. Og så var der ellers ro på situationen. De tre kamphaner måtte en tur på skadestuen, og resten af flokken bød så på øl og hyggesnak. Sådan fik Lars Emil skabt sig et navn derude, hvor det sikreste tegn på forår er, at køerne kommer på marken og at de unge mænd vasker sig om fredagen før ballet i forsamlingshuset.