Det er forholdsvist nemt at købe en brugt bil i dag. Du skal bare hen til en brugtbilsforhandler, og så kan du vælge. Alt efter smag, pengepung og de særlige behov for transport, som du har. Du kan få lov til at prøvekøre bilen – eller bilerne – som du er interesseret i. Du kan lave nummerpladetjek på den for at se, om der er pant i den, om den er blevet synet, som den skal, om der er særlige bemærkninger om bilen, som du skal være opmærksom på, når du taler om prisen med forhandleren. Ofte vil der være elementer, som skal diskuteres: Hvor lang er garantiperioden? Skal den leveres med særligt udstyr.
Tjek rustbeskyttelsen
Hvad vi ofte fuldkommen glemmer at tjekke bilen for, er, om den er blevet behandlet imod rustbeskyttelse. Det er bare ikke noget, vi ligesom har lært. Det er bare vigtigt, at vi sørger for at tjekke om en brugt bil, som vi gerne vil købe, har fået lavet de nødvendige rustbeskyttelser igennem dens hidtidige levetid. Det kan godt være, at vi køber en bil, som ikke er så gammel. Måske er det kun tre år siden, at den specifikke model kom på markedet. Vi tænker derfor ikke over rustbeskyttelse, fordi vi ved, at rustbeskyttelse som regel skal gentages hver 3. eller 4. år. Så vi antager, at det er ok.
Beskyt så tidligt som muligt
Det er bare ikke ok. Det er nemlig sådan, at en ny bil faktisk bør behandles imod rust meget tidligt. Helst som helt ny. Grunden er, at der faktisk er stor risiko for, at der kan danne sig de første tegn på rust allerede efter få måneder. Den helt nye bil har nemlig ikke fået den nødvendig beskyttelse. Også selvom der måske er en stadig gældende garanti imod rust. Det kan være, at du har fået at vide, at bilen er blevet galvaniseret, og det er den, der ligger til grund for garantien. Det er bare, sådan at galvaniseringen af bilens stålplader sker, inden de bliver stanset i form, inden der bliver boret huller, og inden de bliver sat sammen til din bil. Det betyder, at der er huller eller udskæringer i pladerne – og her er der dermed ikke beskyttelse imod rust. Det er grunden til, at du skal forhøre dig om, hvornår bilen, du gerne vil købe sidst, er blevet behandlet imod rust.
Hvordan rustbehandles en ældre bil?
En korrekt rustbeskyttelse af ældre biler sker, ved at de forskellige dele af bilens undervogn bliver afmonteret og behandlet med beskyttelsesmidler hver for sig. Derefter bliver de monteret på bilen igen. Det sikrer bedre beskyttelse, når det bliver gjort på denne måde. Den form for rustbeskyttelse er med til, at bilens levetid forlænges. Det er derfor vigtigt, at du ved, om den bil, du måske er ved at købe, har fået rustbeskyttelse tidligt i sit liv – og om den er blevet efterbehandlet med jævne mellemrum i de efterfølgende år. Er den ikke det, så kan det være, at du må se dig om efter en anden bil. Du vil jo gerne have, at din bil skal holde længe.