På Frederiksbjerg

En vidunderlig forårsdag, hvor det er rigtigt lunt. Hvor jeg er taget på stranden ligesom mange andre mennesker. Hvor vi nyder at opholde os udenfor og får nogle ekstra solstråler på kroppen. Det er bare skønt. Vi har delt en picnic-kurvs indhold af gode happere og en flaske hvidvin. Jeg må være faldet i søvn, fordi min kæreste prikker forsigtigt til mig og fortæller mig, at det er på tide, at vi kommer hjem. Jeg strækker min dovne krop og kommer på benene. Vi pakker picnicen og tæppet sammen og springer op på cyklerne. Det er ved at blive aften, så vi tramper i pedalerne og flyver hjem. En dejlig dag har det været. Vi har haft lov til at være dovne og nyde dagen. Perfekt.

Cykelkælderen

Vi stiller cyklerne ned i cykelkælderen. Jeg kan se, at der er flere, der har haft den gode idé at køre ud til Amager Strand for at nyde vejret. Cykelkælderen er kun halvt fuld.
Vi går op på 4. sal. Min kæreste er lidt træt, kan jeg se. Hun trækker vejret tungt. Det er også en stor mave, hun har efterhånden. Gravid i 8. måned. Det kan ses og høres på hende. Jeg står med kurven og tæppet i armene, da hun indhenter mig oppe på 4. sal. Jeg beder hende om lige at fiske nøglen op af min taske. Det er sådan en lille cross-over taske til mænd. ”Nøglen ligger i den yderste lomme”. ”Nej, det gør den ikke”. Hun famler i alle taskens lommer. ”Jeg kan ikke finde den nøgle”.

Nøglen er VÆK!

Lidt irriteret og varm i huden sætter jeg tingene, jeg har i favnen på gulvet og leder selv efter nøglen.
Hun har ret. Den er der ikke. Pist væk. ”Huskede du at få din nøgle med i formiddags”, spørger hun. Det er jeg overbevist om, at jeg gjorde. Den er bare blevet væk. Jeg stikker hånden i bukselommerne. Der er de ikke.
Hun sætter sig på trappen og kigger på mig med det der blik, der bare siger: ”Du er en klovn.”

Febrilsk leder jeg efter mine nøgler. De er der altså ikke. Jeg vender mig mod hende og spørger hende, om hun ikke har sine. Det har hun ikke: ”Du sagde jo, at det behøvede jeg ikke at huske på. Du ville tage dine med.”
Jeg indser, at jeg må have glemt dem, eller også, så har jeg tabt dem på stranden. Det sidste er udelukket. Jeg åbnede jo ikke for tasken, mens vi var ude. Den var bare med. Som det standardtilbehør jeg altid har med mig, når jeg er ude.

Hurtig og billig låsesmed

Der er ikke andre udveje. Jeg må finde en billig låsesmed, så vi kan komme ind. Vi kan jo ikke sidde her på trappen. Og min kæreste skal hvile sig.
Jeg googler efter en låsesmed i København.

Finder en – https://www.dencyklendelaasesmed.dk/  og ringer lige med det samme. Der går lidt tid, inden han svarer. Jeg forklarer ham, at vi har smækket os ude, og spørger ham om, hvornår han kan være her. Om 20 minutter. Det er hurtigt faktisk – mon han allerede er her på Frederiksberg?

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.0/5 (1 vote cast)
På Frederiksbjerg, 5.0 out of 5 based on 1 rating
Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
*
Website