Egentlig mener jeg ikke, det har noget med snobberi at gøre, at min gode kollega, Poul Erik, har det lidt skidt med, at hans søn, Mads, har valgt en ikke-akademisk uddannelse og i stedet kastet sig over et håndværk. Men Poul Erik er givetvis påvirket af, at der i hans familie er tradition for, at man tager en studentereksamen og læser videre på universitetet eller en anden højere læreanstalt, så det generer ham, at hans søn er gået i gang med en uddannelse som murer.

Jeg griner lidt af ham og driller ham med, at han da kun skal være tilfreds med at få en håndværker i familien, for så kan han jo trække på sønnens ekspertise, når der er et eller andet murerarbejde, han skal have udført i huset derhjemme. Og så synes jeg jo også, at en håndværksuddannelse er udmærket, når det nu er det, den unge mand brænder for.

Og det er det, fortæller Poul Erik, for knægten har i flere år talt om, at han ønskede at uddanne sig som murer. Selv mener Poul Erik, at det stammer fra en gang for nogle år siden, da han og hans kone valgte at få deres hus gennemgribende istandsat med blandt andet nyt køkken og nyt badeværelse.

Dengang fulgte Mads meget interesseret med i det arbejde, der blev udført på huset, og en dag havde en murer tilbudt ham at hjælpe lidt med at pudse ydermurene på huset, for Poul Erik og hans kone havde også ønsket at få foretaget en grundig renovering af facaden, fordi murstenene i deres temmelig gamle hus efterhånden var blevet noget slidte at se på.

Ved den lejlighed havde Mads for første gang prøvet at bruge mureske og pudsebræt, og han havde som 14-årig faktisk gjort det rigtig godt og havde fået masser af rosende ord fra mureren.

Da Mads så var ved at nærme sig afslutningen på 10. klasse, havde Poul Erik forsøgt at overtale ham til at gå i gymnasiet, men Mads havde fastholdt, at han ville være murer, og så havde Poul Erik bøjet sig ud fra den betragtning, at det nok ikke tjente noget godt formål at forsøge at presse drengen til noget, han ikke havde lyst til.

Det var ret hurtigt lykkedes Poul Erik at få en aftale med en murer på Amager, der var villig til at skrive en kontrakt med Mads, så drengen kunne være sikker på at have en praktikplads i de perioder, hvor uddannelsen ikke foregår på teknisk skole.

At det lige blev den murer, Poul Erik havde henvendt sig til om en praktikplads, var nu ikke helt tilfældigt, for Poul Erik kendte ham i forvejen, fordi han i sin egenskab revisor havde mureren som kunde, og han har flere gange i tidens løb også hjulpet murermesteren med udarbejdelse af tilbud på murerarbejde, når det har handlet om en større opgave, der var udbudt i licitation.

Måske har den pågældende murermester følt sig forpligtet overfor Poul Erik, men det vigtige er trods alt, at Mads er sikret en praktikplads.