I de gode gamle dage fik for eksempel snedkere noget, der kaldtes for “værktøjspenge” som et tillæg til deres løn. Dengang var det nemlig sådan, at en snedker selv medbragte sit eget værktøj til værkstedet, hvor han havde ansættelse. For at dække indkøb og vedligehold af det, fik han det tillæg. Jeg ved ikke, om det stadig eksisterer, men det er blevet indført hjemme hos mig – mellem min kone og jeg. Og vi har lavet et pudsigt lille system, der gør os begge glade.
Når hun køber noget pynt til hjemmet (som jeg er helt ligeglad med), sætter vi samme beløb af til mig til værktøj, som hun har købt krims krams for. Det er altså sådan en slags værktøjspenge, jeg får. Og det fungerer! Jeg ved jo godt, at når hun gør vores hjem pænt med pynteting, er det også til glæde for mig – og hun ved, at når jeg snedkererer, reparerer ungernes cykler etc. med mit værktøj, er det også til glæde for hende.
Et eksempel på værktøjspenge
I sidste måned købte min kone en række lysestager, som jeg helt ærligt synes er lidt gammeldags. Men hun er vild med den slags, og jeg lever med det. Hun købte for i alt 500 kroner, og der røg jo så sporenstregs 500 kroner ind på min konto med værktøjspenge 🙂
Det var så meget passende, for min gode gamle og ellers trofaste kloakrenser havde opgivet ævred ugen før, og med regnsæsonen lige om hjørnet var det på høje tid at få købt en ny. Den køber jeg selvfølgelig hos min faste leverandør af værktøj – E-Værktøj, og de har jo da rigeligt af kloakrensere at vælge mellem heldigvis.
Nu ved jeg ikke, hvordan I styrer den slags hjemme hos jer, men det kunne da være ganske interessant at høre fra nogen af jer om, hvordan I fordeler penge mellem jer, så jeres fælles og separate interesser kan tilgodeses bedst muligt?
Hos os fungerer den løsning med værktøjspenge i hvert fald godt – og vi skændes aldrig om, hvad vi køber af hhv. pyntesager og værktøj 😉
