Jeg havde bestilt tid hos øjenlægen, fordi jeg fik hovedpine. Jeg synes, at jeg ikke kunne se godt nok. Jeg oplevede, at jeg ikke ser skarpt mere. Det bekymrede mig meget, fordi jeg er nødt til at kunne køre bil. Men hvis jeg ikke kan se godt nok, så kan jeg jo komme grueligt galt afsted, når jeg sidder bag rattet. Og jeg har det dårligt med tanken om at blive årsag til en trafikulykke.
Jeg gik til øjenlægen, som undersøgte mig. Han konstaterede, at det er grå stær, jeg lider af. Uf, bliver jeg blind? Han forsikrede mig, at det behøver jeg ikke blive, og at der kan gøres noget, inden tilstanden bliver alvorligere. Han foreslog faktisk, at jeg fik lavet en operation for grå stær: https://ohd.dk/gra-staer/ . Det er en rutineoperation, som kan klares med lokal bedøvelse.
Jeg bad om lidt tid til at tænke over det med en operation. Mest fordi jeg er en kylling. Jeg hader kanyler og vil helst ikke stikkes i. Men i virkeligheden har jeg besluttet mig for, at jeg skal have den operation. Jeg skal bare lige have lidt tid til at vænne mig til tanken om det.
Han var sød, øjenlægen, sagde til mig, at jeg bare skulle tage den tid, jeg har brug for. Men han ville gerne vide, om jeg vil have operationen, fordi der kan være lidt ventetid.
Jeg lovede ham at give ham besked i løbet af den kommende månedstid.
Efter besøget hos lægen var jeg lidt urolig. Kunne ikke lade være med kigge på internettet om, hvad grå stær egentlig er.
Det er åbenbart en almindelig lidelse – især hos ældre mennesker. Ja, jeg er jo ikke helt ung, men alligevel, så synes jeg ikke, at jeg er i alderen til at lide af grå stær.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg har det, men har besluttet at ringe til lægen og fortælle ham, at han gerne må skrive mig op til operationen.