Mine forældre er lige kommet hjem fra mødet med min klasselærer. Jeg kan høre, at de taler om det. Jeg sidder inde på mit værelse og hører, at de får et glas vin, imens de taler om mødet. Jeg kan også høre, at min mor endnu ikke har vristet de høje hæle af sig. Hun vandrer rundt inde på stuegulvet. Jeg kan høre stiletterne hamre i gulvet. Hun er ophidset. Måske rasende. Jeg sætter noget musik på og tager mine høretelefoner på. Jeg vil ikke høre dem kalde på mig. Jeg vil bare lytte til musik. Rock. Hard rock.
Far banker på
Min far banker på døren til mit værelse. Jeg gider ikke at svare, så jeg lader, som om at jeg ikke hører det. Han kommer ind på mit værelse. Han slukker for mine høretelefoner og beder mig om at følge med ham. Der er intet, jeg kan gøre. Jeg følger med.
Vi går ind i stuen, hvor min mor sidder i sofaen. Hun har smidt sine sko over i et hjørne. Jeg kan se, at hun har grædt. Min far siger, at jeg skal bare være helt rolig og sætte mig. Vi skal tale sammen. Jeg sætter mig. På kanten af en af lænestolene foran pejsen. Vender mig lidt væk fra mine forældre. Har ikke lyst til at tale. Min far fortæller mig i korte træk om mødet nede på skolen. Han siger, at det var ubehageligt for dem at være med til det. Mine forældre fortæller mig, at skolens lærere har en mistanke om, at jeg ikke kan klare at komme videre i skolens forløb. De har anbefalet til mine forældre at sende mig på efterskole, så jeg får et år uden at spilde min tid. De (lærerne) ved jo, at mine forældres ambitioner på mine vegne er meget høje.
Ikke moden nok
De fortæller mig, at lærerne vurderer, at jeg simpelthen ikke er moden nok til at kunne fortsætte i gymnasiet endnu. Jeg ved faktisk godt, at de har ret. Jeg har bare ikke turdet fortælle mine forældre, at jeg ikke har lyst til at fortsætte i gymnasiet endnu. Jeg ved jo, at det vil være en skuffelse og et nederlag for dem. Men det er virkeligheden. Så jeg siger til dem, at jeg ved det godt.
Jeg vil på musikefterskole!
Jeg siger også, at jeg gerne vil gå på den bedste musikefterskole og få nogle nye oplevelser, der ikke bare handler om bøger og terperi. Mine forældre kigger med overraskelse i deres øjne på mig og fortæller mig, at det var lige præcist det, som lærerne egentlig havde foreslået dem. Et år på efterskole, som vil give mig tid til at tænke.
Jeg kan se, at min mor begynder at trække vejret igen. Hun er ved at falde til ro. Vi taler til langt ud på aftenen om mulighederne for et efterskoleophold. Vi taler om, at jeg skal væk fra deres stressede liv. Vi taler om, at jeg skal finde mig selv. Om at jeg skal have lov til at spille musik og nyde, at jeg er mig. Vi kysser og krammer. I morgen sender vi så en ansøgning til en musikefterskole.
