Da min mormor for nogle uger siden ikke kunne kæmpe imod sin sygdom mere og afgik ved døden, var det bestemt en sorgens dag, men det hjalp i hvert fald mig en del, at vi det seneste par år har vidst, at hun snart skulle herfra. Og hun blev trods alt 88 år og havde nok ikke haft det morsomste liv, siden min morfar døde for 7 år siden.
Min mor er faktisk eneste arving efter mormor, og hun ringede for nogle dage siden og bad mig hjælpe til med at gå mormors lejlighed igennem og tømme den for personlige ejendele. Hun sagde samtidig til mig, at hvis der var noget af mormors bohave, jeg kunne tænke mig at overtage, så kunne vi snakke om det.
De gamle møbler var i hvert fald ikke noget for mig, men der var nogle få køkkenting, jeg gerne ville have, men mest af alt var jeg ivrig aftager, da vi gennemgik mormors skabe med sengetøj og diverse dækketøj.
Min mor sagde med det samme, at jeg bare skulle tage for mig af retterne, for hun og min far er så velforsynede med alt af den slags, at de faktisk ikke har plads til mere. Det er anderledes for mig, der kun har været gift i få år og lige nu venter vores første barn. Der var masser af lagner og dynebetræk i skabet i mormors soveværelser, og den slags har vi ikke for meget af, så det tog jeg gerne imod.
I køkkenet fandt jeg en hylde i et skab, hvor mormor havde et utal af næsten nye viskestykker liggende i sirlige bunker. Hun havde hele sit liv totalt afvist enhver tanke om at få en opvaskemaskine, så derfor brugte hun mange viskestykker, og dem blev min mor og jeg nu enige om at dele, for vi har begge en opvaskemaskine og bruger derfor selvfølgelig ikke så mange viskestykker.
I skabet i badeværelset lå der den sædvanlige stak af håndklæder og vaskeklude, men selv om mormor altid var meget velsoigneret og altid vaskede tøj meget flittigt, var der alligevel et eller andet, der bød mig imod med hensyn til at bruge håndklæder, som mormor havde brugt, så dem afstod jeg fra.
Dog ikke helt, for nederst på en hylde fandt jeg to store badehåndklæder, som var helt nye og endnu lå indpakket i plastik, så dem kunne jeg bestemt godt bruge, og da min mor sagde, at hun var meget velforsynet med håndklæder, tog jeg gerne imod dem. De var dejligt store, så jeg tænkte, at de også kunne bruges til at lægge på det puslebord til min baby, som jeg får brug for om et par måneder.
Da min mor og jeg tømte mormors dækketøjsskab, kom jeg lidt i tvivl om, hvorvidt hendes meget flotte damaskduge i stilen vil passe til vores moderne porcelæn og glas, men min mor fik mig nu overbevist om, at sådan nogle klassiske duge kan stå til alt muligt, og idet dugene er hvide, mener jeg nu også, hun har ret.
