Min mand kan være meget provokerende overfor sin familie en gang imellem. Jeg tror, det har noget at gøre med, at han politisk set er meget uenig med dem alle sammen. Han hader konventioner og bryder sig ikke om, at folk bare gør noget fordi ’sådan gør man’. Sommetider fører den holdning dog til at han ødelægger ting for andre mennesker. Selv er jeg måske lidt konfliktsky. Jeg orker bare ikke at gå på kant med familien. Så jeg vælger at holde min mund og bare være sød. Men sommetider, så kan min mands opførsel altså gøre mig helt flov.
Skævbryllupsgave
Tag nu den her historie med hans nevø. Han skulle giftes. Så vi blev inviteret til at overvære bryllupsceremonien og til at komme til festen, der fulgte efter. Forrige lørdag. Jeg spurgte flere gange min mand om, hvad vi skulle give det unge par i bryllupsgave. Jeg fik intet svar. Så jeg tænkte, at det skulle nok hellere lade være med at blande mig i. Dagen for brylluppet oprandt. Vi tog til bryllupsceremoni og fest. Med en gave, som min mand havde købt til dem. Jeg var lidt nysgerrig efter at se, hvad han havde fundet på at give dem. Det viste sig at være en toiletbørste. Jeg måtte krumme tæerne og forsøge at holde gode miner til slet spil. Jeg forsøgte at lave sjov med det. Fortalte dem, at vi ikke havde nået at få den gave, vi har bestilt til dem hjem. Den kommer fra udlandet. Min mand sagde ikke noget, ud over at det er ikke hver dag, at man får en toiletbørste i bryllupsgave – og det er de færreste, der tør give et brudepar sådan en i gave! Kold og kynisk? Måske. Ting til badeværelset i bryllupsgave?
Vakte opsigt
I hvert fald vakte den gave opsigt – og den blev grundlag for mange små samtaler i hele selskabet. Min mands bror blev faktisk ret gal i hovedet på ham, hvilket jeg sådan set godt kunne forstå. Efter festen var jeg faktisk sur på min mand. Jeg havde jo spurgt ham om, hvad vi skulle give dem. Havde tilbudt at købe og pakke ind. Og hvorfor skulle han absolut provokere parret og deres forældre på deres store dag? På vejen hjem fortalte min mand mig, så, at jeg skal slet ikke være ked af det – eller flov. Han har bestilt en gave til parret. Den ankommer til dem om få dage.
Et yndigt badeforhæng?
”Så vær du bare helt rolig. Jeg har ikke bestilt et yndigt badeforhæng og ikke engang efter at have taget mål, sådan som du tror lige nu. Jeg har bestilt en stor gasgrill.” Der gik nogle dage. Så ringede min svoger. Han ville gerne tale med sin bror. Jeg kunne forstå, at der blev gjort et ihærdigt forsøg fra min svogers side på at begrave stridsøksen, der blev fundet frem under bryllupsfesten. Parret havde modtaget grillen og var taknemlige. Lige, en gave, et brudepar, der elsker at hygge på terrassen, har brug for.
Der gik endnu nogle dage. Så fik vi et flot kort fra brudeparret. De skriver, at det er en vidunderlig gave, de har fået. De vil gerne se os til grillmad i næste uge.