Der er fest inde ved siden af. Jeg kan se, at de har tændt festlysene i alleen op til huset. Det sker måske to eller tre gange om året. Så her til aften er det lidt usædvanligt. Det bliver til 4 gange i år, hvor de tænder de lys. Måske har det noget at gøre med, at deres søn bliver 18. Eller er det en bryllupsdag, der skal fejres. 25 år, måske? Jeg kan ærlig talt ikke huske det. Jeg ved, at jeg har fået at vide hvorfor. Men da vi talte sammen nede i sejlklubben, lagde jeg ikke vægt på at høre efter, hvad han sagde. Han er jo lidt snakkesalig. Og jeg havde meget travlt med at få ordnet noget business. Der var lidt panik inde på hovedkontoret. Så jeg var sådan imellem telefonsamtaler og hyggesnak med min nabo.
Ganske betydningsfuld fest
Jeg kan huske, at jeg registrerede, at det var en betydningsfuld fest, han talte om. Han talte meget om familiebånd og søskende. Og alt, sådan noget, som jeg egentlig ikke kender så meget til. Jeg kender noget til det her med svigerfamilie. Men derudover, så kan jeg ikke sige, at jeg har stærke familiebånd. Jeg opvoksede jo som forældreløs. Er en selfmade man, som de siger. Har ikke brug for at være sentimental, over at et familiemedlem fylder 18, 50, eller har bryllupsdag, eller skal konfirmeres. Ikke desto mindre kan jeg godt læse, hvad folk forventer. Og min nabo forventer da også en lille hilsen fra os på den store dag.
Af en eller anden grund fik jeg skrevet datoen ind i min kalender – med alert. Og det er mit held, at jeg kan fungere på den måde. Jeg fik jo en alert om den her begivenhed inde ved siden af. Jeg måtte derfor ringe min søde viv op og fortælle hende, at hun skal finde en lille hilsen til vores nabo. ASAP. De skal have den i morgen. Hun spurgte naturligvis om, hvad det er for en begivenhed, og jeg blev svar skyldig. Jeg kunne simpelthen ikke huske det. Heldigvis er min hustru vant til at håndtere den slags situationer. Hun tog sin bil ind til byen. Fik den parkeret i kælderen og gik på indkøb.
Bordur fra Arne Jacobsen
Fandt en tingest – måske et bordur fra Arne Jacobsen design, som hun fik pakket pænt ind. Og så fik hun lavet et fint kort, som kan ledsage en hvilken som helst gave, og som er skrevet til hvilken som helst begivenhed. Der er jo mange skønne bordure og vægure at vælge mellem for eksempel her.
Vi kan altså godt være stolte af vores kendte danske designikoner, ikke? Tænk bare på den fantastiske Kay Bojesen også!
Super kreativ
Hun er ret kreativ på den front, min kone. Hun er god til at finde på helt neutrale, men velmente og ofte også kærlige, små hilsner. Så jeg var fuldkommen tryg ved, at den opgave skulle hun nok klare. Og det gjorde hun. Men kun til det punkt, hvor hun sagde, at jeg måtte køre ind ved siden af, og overrække den lille hilsen fra os. Den slags nægter hun at gøre, når hun ikke ved, helt præcist hvad det handler om.
Så her står jeg nu. Jeg kan se lysene. Høre musikken. Har bilnøglerne og en lille, fin pakke i hånden. Skal derind nu. 10 minutter og så tilbage.