Masser af nyt i huset

Nu skal jeg snart i gang med at lægge nyt gulv i vores stue, og selv om det er et ret stort stykke arbejde, så glæder jeg mig faktisk til det, for jeg har nu fået sikkerhed for, at jeg godt kan finde ud af det.

Sagen er nemlig, at jeg for nogle dage siden blev færdig med at lægge nyt trægulv i vores soveværelse. Det var lidt af et eksperiment, da jeg aldrig tidligere har prøvet den slags, og jeg må også indrømme, at jeg ikke er den helt store gør-det-selv-mand. Det var derfor, at jeg valgte at forsøge mig med soveværelset først, hvor en eller anden lille fejl jo ikke vil være lige så generende som i stuen.

Jeg havde købt et laminatgulv i egetræ fra Alloc Original, og det var heldigvis dejligt nemt at arbejde med, og resultatet er blevet virkelig godt – også i min kones øjne, og hun er ikke spor nervøs ved at lade mig gå i gang med et nyt gulv i stuen.

Som sagt er jeg ikke den store gør-det-selv-mand, så mit udvalg af værktøj er heller ikke voldsomt. For eksempel var det eneste elværktøj, jeg ejede tidligere en 15 år gammel boremaskine, så inden jeg debuterede som gulvlægger, måtte jeg også ud at købe det nødvendige værktøj som for eksempel en rundsav.

Det eneste uheld, jeg havde under arbejdet, var da jeg ramte den ene af vores sengelamper med et af gulvbrædderne, så glasskærmen gik i stykker. Det ærgrede mig, for det er ikke længe siden, at vi købte de to smukke Herstal lamper, som hænger på væggen over vores senge. Men det viste sig heldigvis, at jeg kunne købe en ny skærm til erstatning for den, jeg smadrede.

I øvrigt er det nye gulv i soveværelset ikke det eneste stykke håndværksarbejde, jeg har præsteret indenfor de seneste måneder, for vi valgte på et tidspunkt for ikke så længe siden at udskifte den gamle og temmelig rustne postkasse, som fulgte med huset, da vi købte det.

Da jeg skulle i gang med det, viste det sig, at den gamle postkasses stolpe var støbt fast i beton i hullet i jorden, så det blev noget af et arbejde, at få den gamle fjernet, for jeg havde ikke lyst til at genbruge den jernstolpe, som de sad på, da stolpen også var blevet temmelig rusten med årene.

Men det lykkedes da at få betonklumpen gravet fri, men den var faktisk så urimeligt stor og derfor også tung, at jeg måtte bede min nabo hjælpe mig med at løfte den op af hullet og op på min trailer, så jeg kunne få den kørt på lossepladsen. Jeg købte en ny postkasse her: http://www.frishop.dk/pl/Bolig-Postkasser-husnumre-Postkasser_21915.aspx

Stativet til den nye postkasse var heldigvis udformet sådan, at der ikke var behov for at støbe det fast i beton, så det var ingen sag at sætte den nye op. Men under arbejdet med at fjerne den gamle havde jeg svinet fortovet godt til med jord, så jeg måtte låne min nabos højtryksrenser til at gøre rent efter mig.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*
*
Website